Historien om Lukas (2:4) Salafisten i S-toget

March 2, 2016
Hvordan endte en ung mand fra Sydhavnen med at blive dræbt i kamp for IS i Syrien? 

I andet afsnit af 'Historien om Lukas’ fortæller Lukas' mor, Karolina, Jakob Sheikh om en følsom dreng på kant med loven, der leder efter rammer og plads i verden. Alting tyder på, at Lukas har fundet den plads på et autoværksted i Valby. 

Det er også på det værksted, at Lukas møder en mekaniker fra Hizb ut-Tahrir, der overtaler ham til at konvertere til Islam. Sheikh finder frem til en gammel ven, der fortæller om Lukas’ første år som muslim og Hizb ut-Tahrir-hangaround. 

Og så finder han en mand, der for alvor kan besvare spørgsmålet: Hvem radikaliserede Lukas? 

Researchet, optaget og fortalt af Jakob Sheikh

Redigering, mix og musik af Tim Hinman

Skrevet af Jakob Sheikh, Tim Hinman og Krister Moltzen
00:0000:00

Historien om Lukas (1:4) En usædvanlig dreng

February 29, 2016
Det er en stille dag mellem jul og nytår 2014, indtil telefonen ringer på Jakob Sheikhs kontor på Politiken. 

En mor fortæller grådkvalt i den anden ende af røret, at hendes 18-årige søn Lukas Dam er blevet dræbt i krigen i Syrien og at hun har brug for at vide, præcist hvad der er hændt ham.

Sheikh kender det militante islamistiske miljø i Danmark. Han har skrevet om det i årevis, og han har mødt flere af dem, der tager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Han sætter sig for at komme til bunds i historien om Lukas. Hvordan endte en ung mand fra Sydhavnen med at blive dræbt i kamp for IS i Syrien?

Dette er første afsnit af Third Ears og Jakob Sheikhs nye podcastserie, der gennem hidtil uhørte lydoptagelser og interviews med folkene tættest på Lukas Dam fortæller historien om én dansk Syrienskriger, hans mulige bevæggrunde for at gå i hellig krig og hans mors afmægtige ængstelse hjemme i Danmark.

Researchet, optaget og fortalt af Jakob Sheikh

Redigering, mix og musik af Tim Hinman

Skrevet af Jakob Sheikh, Tim Hinman og Krister Moltzen

00:0000:00

Ringbindsattentatet (6:5) – Den rette mand til opgaven?

December 21, 2015

Hvad er det egentligt Leif Strohmann er blevet hyret til af ledelsen i TO Data?

Er Leif lejemorder?

Eller er der en anden løsning på mysteriet om det ringbind, der blev købt i Hundige Centret for kr. 11.95 og bygget om til en attentatmaskine i 1987 - en Attentatmaskine med fiskesnøre, bøjede søm, en 6mm pistol og en label med navnet Bent Skjold Nielsen på forsiden?

I dette aller-allersidste afsnit af 'Ringbindsattentatet' binder vi små fine sløjfer på alle de løse ender i et af Danmarks kriminalhistories mest mærkværdige mordforsøg.

Kurt Kragh og kollegerne fra Rejseholdet kan lægge sidste hånd på rapporterne og sende dem op til anklageren. Sagen bliver opklaret. Det ender her – vi lover det…

00:0000:00

Ringbindsattentatet (5:5): De Pæne Mænd

December 14, 2015

Nu har Rejseholdet omsider en hovedmistænkt i sagen om et ringbind bygget om til en attentatmaskine. Det er taxachaufførens elskerindes bror. Men hvem er det så?

Og hvilken interesse har han i på avanceret vis at skyde Bent Skjold Nielsen i maven?

I femte afsnit af 'Ringbindsattentatet' melder et nyt vidne sig på banen, der vil vende op og ned på denne mordforsøgsudredning. Og en historie, som Kurt Kragh og kollegerne fra Rejseholdet slet ikke har kunne forestillet sig, vil tone frem af mørket.

OG så er der også lige én anden ting, som vi ikke har fortalt…

00:0000:00

Ringbindsattentatet (4:5) - Den rygende pistol

December 7, 2015

Rejseholdets erfaring siger, at der helst skal være et gennembrud i en sag efter 2-3 uger.

Men der er nu gået halvanden måned siden Bent blev skudt i maven af en ombygget 6,35 mm Reck Commander gemt i et ringbind, og efterforsker Kurt Kragh og kollegerne er stadig på bar bund.

Men da humøret er på sit laveste på Rejseholdets midlertidige politistation i Helsingør, ringer telefonen med et nyt og lovende spor i sagen...

00:0000:00

Ringbindsattentatet (3:5) - En nagende mistanke

November 30, 2015

Efterhånden er alle dem, der er tættest på Bent, mistænkt for at have konstrueret det ringbind med snoretræk og pistol, der var tæt på at blive Bents endeligt.

Det kunne være hans kæreste Anne, hendes eks-mand eller Annes søn Brian. Et nyt spor i sagen tyder i hvert fald på, at ringbindet kommer fra et sted tæt på hjem.

Men hvad gør det ved Bent og Annes forhold at politiet mistænker hende for at have forsøgt at slå ham ihjel?

Hvad gør det ved forholdet til teenage-sønnen Brian at Bent mistænker ham?

Og hvorfor er politiet pludseligt så interesseret i Bents interesse for skydevåben?

00:0000:00

Ringbindsattentatet (2:5) - Hvor det hele starter

November 23, 2015

I andet afsnit af podcastkrimiserien fra slutfirsernes forstads-danmark er spørgsmålet, hvem der har konstrueret det ringbind med en skarpladt pistol, der går af, da Bent åbner det.

Listen af mistænkte vokser, mens rejseholdets udsendte Kurt Kragh forsøger at finde et holdbart motiv. Men hvor skal han starte med at lede efter sin gerningsmand eller -kvinde?

Er han/hun at finde i blandt Bents nærmeste eller måske imellem Bents forretningsforbindelser?

Er det her personligt eller professionelt?

00:0000:00

Ringbindsattentatet (1:5) - Bents liste

November 16, 2015

Første afsnit i krimiserien om en af Danmarkshistoriens mest mærkværdige kriminalsager blandt midtfirsernes ruskindsjakker, skulderpuder, pink læbestift og store, klodsede datamater.

00:0000:00

Dobbeltgænger

November 9, 2015

To unge mænd med samme navn mødtes i Viborg for 13 år siden, Thomas Andersen og Thomas Andersen.

De mødte hinanden på byens pizzeria en beruset nat i oktober, og efter håndgemæng besluttede den ene Thomas sig for at sætte sig ind i sin bil og køre den anden Thomas ned.

Nu mødes de igen. Dette afsnit af Third Ear er lavet af Thomas Arent Andersen.

00:0000:00

Livet på Mars (1:4) - Rumkapløb i Foreningsdanmark

October 6, 2015

I udkanten af København er der et vaskeægte rumkapløb i gang. Sådan et som det, vi kender fra dengang med USA og Sovjet.

00:0000:00